Kraniosakral terapi sænker kroppens stressniveau

Kraniosakral terapi sænker kroppens stressniveau

december 23, 2022 0 Af ICE

Kraniosakral terapi er en behandlingsform, der er udsprunget af osteopatien. Metoden er baseret på den kraniosakrale rytme i kroppen. Denne rytme er forbundet til bevægeligheden mellem kraniet og korsbenet. 

Den kraniosakrale terapi er en blid og effektiv behandlingsform, der kan afhjælpe stress, smerter og spændinger. Det kan også hjælpe med at opretholde sundhed og velvære.

Her på siden kan du bliver klogere på behandlingsformen, og hvilke symptomer den kan lindre. 

Hvad er kraniosakral terapi? 

Kraniosakral terapi er en manuel terapiform, hvor behandleren bruger meget lette tryk på kraniet, rygsøjlen og bækkenet til at frigive spændinger og blokeringer. 

Metoden har en helbredende effekt på nervesystemet og organerne og kan benyttes til at lindre symptomer i forbindelse med ulykker, fald eller andre traumer. 

Kraniosakral terapi blev udviklet i begyndelsen af 1970’erne af osteopat og læge John E. Upledger. Han udviklede teknikken baseret på fysiske principper, han observerede hos patienter, der led af traumer eller skader. I dag er det en anerkendt terapiform, som også bruges til at reducere symptomer som angst, depression og PTSD. 

Hvordan foregår behandlingen med kraniosakral terapi?

Behandling med kraniosakral terapi foregår ved, at behandleren bruger meget lette, cirkulære bevægelser. Disse bevægelser har til formål at berolige nerver og udstrække ledbånd og muskler for at løsne spændinger og øge bevægelse og fleksibilitet. 

Den kraniosakrale terapi forsøger at finde frem til de underliggende problemer, som forårsager symptomerne. De underliggende problemer, der skaber en ubalance i kroppen, vil behandleren forsøge at påvirke ved manuelt at trykke og korrigere blidt på bestemte punkter omkring kraniet. Men også selve ansigtet, rygsøjlen, korsbenet og kæben er en central del af den kraniosakrale terapi. 

Hvilke symptomer kan kraniosakral terapi lindre? 

Kraniosakral terapi kan hjælpe med at lindre en lang række symptomer såsom stress, migræne, spændinger, fordøjelsesbesvær og endda psykiske lidelser som angst og depression. 

Generelt kan denne terapiform medvirke til at sænke kroppens stressniveau. Stress er en tilstand, som påvirker det centrale center i hjernen, der styrer vores krop og psyke. Lidt stress kan derfor i flere sammenhænge være positivt. Men hvis stressniveauet bliver for højt, påvirker det kroppens funktioner. 

Negativ stress kan forårsage både hovedpine, søvnløshed og svimmelhed. Men kraniosakral terapi er velegnet til at sænke dette stressniveau. I mange tilfælde har terapien en virkning allerede efter første behandling. 

Lindring af smerter i ryg og nakke

Skævheder i skelettet er ofte årsagen til vedvarende smerter efter en skade eller et uheld. Uden behandling kan skader og smerter udvikle sig til varige problemer. 

Undersøgelser viser, at et stort antal danskere har fået forskubbet deres knogler efter eksempelvis et piskesmæld. Det er også ganske udbredt, når man bruger kroppen uhensigtsmæssigt. Det sker, hvis man har en forkert arbejdsstilling eller en generel dårlig kropsholdning, som kan fremprovokere skævheder. 

Det kan være vanskeligt selv at diagnosticere, hvad ens smerter skyldes. Men hvis man oplever symptomer som disse, kan kraniosakral terapi være en god anledning til at få undersøgt kroppens systemer.