Lær at annoncere på Facebook

Lær at annoncere på Facebook

januar 20, 2021 0 Af Admin

Undgå at betale dyre lærepenge, når du annoncerer på Facebook og Instagram. Tag et kursus i Facebook annoncering og bliv godt klædt på, inden du går i gang med annoncering og undgå de typiske fejl. Læs med her.

Hvorfor skal du annoncere på Facebook?

Facebook er sammen med Google ubetinget den største annonceplatform på verdensplan. Med andre ord, har du overhovedet råd til ikke at være der? Facebook gør det nemt for dig at nå ud til potentielle kunder uanset din forretning eller dit brand.

Når du annoncerer på Facebook, betaler du for at få vist dine annoncer på både Facebook og Instagram. Facebooks omfattende data gør det muligt for dig at nå ud til mange nye kunder meget nemt. Du får også vist dine annoncer på Audience Network. Det er et tredjepartsnetværk ejet af Facebook, som viser dine annoncer på websites og i apps. Du får derfor en temmelig stor rækkevidde, når du vælger at annoncere med Facebook.

Måske tænker du, at din virksomhed eller dit brand ikke egner sig til annoncering på Facebook. Men der tager du fejl. Facebookplatformen egner sig til rigtig meget. Du kan med fordel annoncere for et brand, en personlighed (for eksempel en kendt eller en foredragsholder), en app, serviceydelser (for eksempel rådgivning af iværksættere) eller din e-handelsvirksomhed (med direkte link til din webshop).

Tag et kursus i annoncering på Facebook

Der er efterhånden mange muligheder, når man skal annoncere på Facebooks platform. Det kan derfor være svært at finde rundt i, hvis det er første gang, du skal arbejde med Facebook-annoncering.

Derfor er det helt klart en fordel at tage et kursus først. Du bliver naturligvis ikke verdensmester i Facebook Annoncering med det samme, men et forudgående kursus i Facebook annoncering kan spare dig for mange begynderfejl. Samtidig ligner Facebookplatformen mange af de andre annonceringsplatforme fx Pinterest og Google. Det betyder, at du med et kursus i Facebook Annoncering allerede har en fordel, hvis du ønsker at annoncere på andre medier.

Før du starter på et kursus, er det godt at have en idé om, hvad det er, du vil med din annoncering. Er du ude på at sælge et produkt? Samle e-mails til dit nyhedsbrev? Få folk til at downloade din app eller e-bog? Eller ønsker du at skabe øget trafik til dit website? Hvis du på forhånd ved, hvad du vil, så bliver det meget nemmere at sætte din annoncekampagne op og senere måle på den.